Slut fred med din vrede og få mindre stress

Mange der er ramt af stress, oplever en øget vrede og aggressivitet og en kortere lunte.

Men det kan faktisk også virke den anden vej rundt. Altså at undertrykt og ophobet vrede i dit følelses-system faktisk er en af årsagerne til at du bliver stresset.

Lige som med alle andre følelser, så har vrede brug for at få en plads og blive udtrykt på en sund måde. Hvis ikke, vil det låse og hæmme dig.
Og jo mere låst du er i dit følelsesliv, jo større sandsynlighed er der for, at der er en masse muligheder i livet, som du har svært ved at gribe og sige “ja” til. Du vil højst sandsynligt også være hæmmet i dine relationer til andre mennesker, og kan måske i værste fald have tendens til at ødelægge relationer i dit liv.

Der kan derfor ligge en stor gevinst i at kigge nærmere på, hvor din vrede egentligt kommer fra. For det kan give dig en bedre forståelse af dig selv, og hvorfor du reagerer som du gør.

Hvor kommer din vrede egentligt fra?

Man kan sige at de sider af dit følelsesliv, der i forvejen er sårbare og som du måske ikke er i kontakt med når du er ovenpå. De bliver typisk ekstra tydelige og eksponerede når du er i en krise eller i en periode i dit liv, hvor der er ekstra pres på arbejdsmæssigt eller privat.

Mange mennesker har ikke lært hjemmefra, hvad det vil sige at give deres vrede et sundt udtryk. Derfor har de rigtig svært ved at finde ud af det som voksne. Hvis det er tilfældet for dig er du på en måde undskyldt. Og samtidig ligger der en opgave forud for dig med at lære hvordan du slutter fred med din vrede. Og lære at give din vrede en sund plads og et sundt udtryk. Hvis du altså vil…

Fra mit eget liv, kender jeg i den grad til, hvad det vil sige at have svært ved at forholde mig til min vrede. For mit eget vedkommende går trådene helt tilbage til min opvækst med en gammeldags opdragelse, der havde fokus på at børn skal ses men ikke høres. Kombineret med at jeg oplevede rigtig meget ukontrolleret vrede i mit barndomshjem. Jeg er blevet råbt af ofte hele min opvækst, og har fået stuearrest og skældud når jeg selv forsøgte at forsvare mig, “råbe op” eller sige fra. Jeg lærte på et meget tidligt tidspunkt, at det mest sikre var at tilpasse mig frem for at give udtryk for, hvordan jeg egentligt havde det. Mine behov og grænser var ikke så vigtige.

Med den baggrund er der ikke noget at sige til, at jeg har haft temmelig svært ved at forholde mig til min egen vrede.

På et ubevidst plan besluttede jeg mig for – på et tidligt tidspunkt i mit liv – at vrede er en rigtig skidt følelse, der gør en masse ondt.

Samtidig med at jeg – med rette – var temmelig vred over den behandling jeg havde været udsat for.

Det har taget mig en del års personligt arbejde at rede trådene ud. At lære at give min vrede et sundt udtryk. Og at lære, hvordan jeg passer på mig selv og får sagt fra og “nej” på en ordentlig måde. Og dermed at lære hvordan jeg samtidig kan sige “ja” til det, jeg gerne vil og har lyst til.

Din historie behøver på ingen måde at ligne min.

Der kan være mange forskellige årsager til, at du på et tidspunkt beslutter dig for at vrede er forkert, skamfuldt eller noget man ikke bør udtrykke.

Men lige meget hvad din historie omkring vrede er, så er din fornemste opgave som voksen, at lære hvordan du fortynder og udtrykker din vrede. Så du ikke fortsat ophober eller undertrykker vrede i dit system. Og så du kan blive mere fri og tage et større ejerskab for det, der er vigtigt og det der ikke er vigtigt for dig.

Når du undertrykker din vrede.

Du kender sikkert udtrykket “at bide tænderne sammen”?

I virkeligheden dækker det udtryk over at lukke noget inde som du egentligt, hvis du havde et frit valg eller gav dig selv lov til det, ville have sagt eller gjort.

I visse situationer kan det måske være nødvendigt at tage mundkurv på. Men hvis det bliver en vane at holde dig selv tilbage igen og igen. Og at du ikke får sagt fra eller sagt hvad du tænker, føler og mener. Så vil du uundgåeligt ophobe frustration og vrede i dig. For så er det alle andre der bliver hørt, men ikke dig. Og det bliver bare aldrig rigtigt din tur til at få det som du har brug for.

Undertrykt, ophobet vrede går typisk to veje. For undertrykt vrede finder altid en vej ud på den ene eller anden måde.

1) Enten i form af et ukontrolleret vredesudbrud på et tidspunkt, hvor det slet ikke er hensigtsmæssigt. Og hvor du efterfølgende fortryder din reaktion. Du kommer med andre ord til at “lukke lidt af dampen ud” fordi du simpelthen ikke har kræfter til at holde det inde længere.

2) Eller i form af at du vender din vrede ind ad mod dig selv. Hvis det står på i lang tid – fører til det ofte til en depressiv tilstand. For dybest set, har du rigtig god grund til at være vred. Både på de mennesker, der engang har gjort dig uret. Og på dig selv over, at du som voksen ikke har fået sagt nok fra og sat klare grænser for dig selv og andre.

Når du lukker du din vrede ud på en usund måde.

Lad os kigge lidt nærmere på det her med at “lukke dampen ud”. Det kan ske for os alle en gang i mellem.

Men hvis du lukker din vrede ud på en usund eller uhensigtsmæssig måde regelmæssigt. F.eks. en gang om måneden eller oftere, så har det negative konsekvenser for dem det går ud over. Og på den længere bane får det også betydning for dig selv.

Mange lukker deres vrede ud derhjemme. Over for kæresten eller børnene.

Andre lukker deres vrede ud på offentlige steder til fremmede. F.eks. i trafikken. Eller til en fodboldkamp. Eller i byen.

Hvis du vil ændre på din måde at håndtere din vrede på, vil jeg foreslå dig følgende:

Læg mærke til måden du taler til andre på.

Hvordan du udtrykker dig, altså din tone, har langt større betydning end det du rent faktisk siger. Børn lytter f.eks. mere til hvordan du siger noget end de faktiske ord du bruger.

Så dit første skridt henimod at slippe din vrede, er at blive meget mere bevidst om HVORDAN du taler. Det er dét du skal korrigere. Du skal med andre ord øve dig på at vælge venlighed.

Du vælger helt sikkert venlighed i visse sammenhænge, hvor du gerne vil fremstå godt og have andre menneskers respekt. Det paradoksale, er at mange, der har problemer med at udtrykke deres vrede konstruktivt, ikke altid vælger den samme venlighed overfor dem, de holder allermest af.

Hvis du kan genkende noget i dette, er det et godt sted at starte. Altså at øge din bevidsthed om hvornår du bliver vred, og aktivt vælge venlighed i stedet.

Det er sundt at være i god kontakt med din vrede.

Lad mig slå det fast med store syvtommer-søm: Det er godt og sundt at være i kontakt med din vrede. Det er ikke din vrede i sig selv, der er et problem. Det der kan blive et reelt problem er, som jeg skrev tidligere, hvis din vrede forbliver undertrykt eller kommer ud uhensigtsmæssigt i forhold til andre mennesker.

Din vrede bærer ofte på et budskab til dig, som f.eks:

★ At du skal passe bedre på dig selv.

eller

★ At der er noget du skal sige “nej” til, så du kan sige mere “ja” til det, der er vigtigt for dig.

eller

★ At der er noget, der er forkert og uhensigtsmæssigt for dig som du skal være opmærksom på.

Din opgave er derfor at lytte til vreden og finde ud af, hvorfor du bliver vred. På den måde kan du begynde at bruge din vrede kontruktivt. I stedet for at din vrede styrer dig på en ubehagelig måde.

For udover at din vrede fortæller dig en hel masse om hvor din grænser går. Så kan din vrede samtidig bruges som en kæmpe drivkraft. Der ligger rigtig meget power i vreden. Så en konstruktiv måde at bruge din vrede på er at kanalisere den over i et projekt eller en sag du brænder for.