Sygemeldt med stress – hvad gør jeg?

Min intention er at hjælpe dig til at forstå din situation som sygemeldt med stress, så du kan navigere bedst muligt i denne uvante og ofte svære periode i dit liv.

Værd at vide i starten som sygemeldt med stress!

Den største udfordring du typisk står over for, når du lige er blevet sygemeldt, er at erkende og acceptere at være syg af stress. For de fleste er det en stor overvindelse at lade sig sygemelde. Og for mange er det først et stykke inde i sygemelding, at det bliver helt tydeligt, hvor alvorligt det er og har været.

Stress er ikke særligt håndgribeligt og dermed sværere at forholde sig til end f.eks. et brækket ben. Så den første – og ofte største – hurdle som sygemeldt med stress, er at se din situation ærligt i øjnene og acceptere at du er sygemeldt, og kommer til at være væk fra dit arbejde i en periode.

Jeg har ikke mødt nogen endnu, der synes at det er et ønske-scenarie at blive sygemeldt. Alligevel kan du hjælpe dig selv rigtig meget, hvis du forsøger at se din sygemelding som en mulighed og en hjælp. En sygemelding med stress bliver i manges tilfælde et vigtigt vendepunkt i livet, der over tid, kan vendes til noget positivt.

Det næste problem, der kan opstå i kølvandet på en sygemelding er at finde vej i junglen af gode råd om stresshåndtering. Der findes et hav af bøger, apps, værktøjer, artikler på nettet og ikke mindst myter om stress. Så hvilke du kan bruge og hvad der virkelig kan hjælpe dig, kan være svært at overskue.

Når du lige er blevet sygemeldt med stress, anbefaler jeg:

1) Det allervigtigste i starten af en sygemelding er at få så meget ro og hvile som muligt. Så din fornemste opgave er at skabe rammerne for at du får ro. Dels i forhold til dit arbejde og din familie. Og dels i forhold til forventningerne til dig selv. Sørg for at sætte hvile, afslapning, ro og væren som højeste prioritet.

2) Få et overblik over de forskellige parter, der er involveret i din sygemelding. Læs mere her, hvis du har brug for mere viden om, hvordan du bedst forholder dig til din arbejdsgiver, jobcenter og læge.

3) Få professionel hjælp undervejs i din sygemelding. Start altid med at spørge din læge, din arbejdsgiver og dit jobcenter hvilke muligheder du har for at få hjælp af en psykolog eller stresscoach. Stress er som udgangspunkt ikke noget du skal forsøge at løse på egen hånd, og jo før du finder ud af, hvad der virker stress-reducerende for dig, jo bedre. Det er i sig selv stress-reducerende at tale med et menneske, der forstår, lytter og giver dig plads til at tale om de tanker og følelser du oplever.

Hvem bliver typisk sygemeldt med stress?

Alle mennesker kan rammes af stress. Vi har bare forskellige grænser for hvor længe vi hver især kan tåle at være overbelastede. Det er en myte at det er en særlig person-type, som fx. perfektionister eller folk der er dårlige til at sige fra, der får stress. (Selv om det er vaner, der er slidsomme og kan føre til stress).

Hvis du tidligere har været sygemeldt med stress, vil du ofte have en øget sårbarhed for tilbagefald i stress, og mange oplever at deres stress-tærskel er blevet mindre end tidligere i deres liv.

Stress er en reaktion på længere tids overbelastning af hjernen og kroppen. Og du bliver typisk sygemeldt med stress når du oplever alvorlige stress symptomer.

Eksempler på alvorlige stress symptomer, er:

• Hukommelses- og koncentrationsbesvær
• Manglende overskud til at være social
• Uro i kroppen og rastløshed ved inaktivitet
• Kroniske søvnproblemer
• Svimmelhed
• Øget lyd- og lysfølsomhed
• Vejrtrækningsproblemer
• Tankemylder
• Hyppig hjertebanken
• Let til tårer og aggressivitet.
  

  ---

Hvordan opleves det at være sygemeldt med stress?

Som sygemeldt med stress er det normalt at opleve mange forskellige følelser, tilstande, tanker og bekymringer. Måske kan du nikke genkendende til:

✔ At have uro og rastløshed i kroppen, der gør det svært at sidde stille og slappe af.

✔ Følelsen af at være svag og utilstrækkelig fordi du ikke kan det samme som du plejer.

✔ Utålmodighed over at det tager længere tid at få det bedre end du (læs dit hoved) synes er rimeligt.

✔ Bekymringer om du nogensinde får det godt igen.

✔ Skam og skyldfølelse over at du er havnet i en situation som sygemeldt.

✔ Afmagt over at den måde du plejer at løse dine problemer på – typisk med handling – ikke rigtig virker i forhold til at sænke stress.

✔ Dårlig samvittighed over for kollegaerne, der er tilbage på jobbet og som – måske – skal trække et større læs når du ikke er der.

✔ Skyldfølelse over for din kæreste/mand/kone og børn over ikke at kunne være rigtigt til stede for dem.

✔ Følelsen af at være alene og at ikke alle omkring dig kan sætte sig ind i hvad det vil sige at være stresset.

✔ Et stort ønske og en længsel efter at få dig selv og ”livet” tilbage.

✔ Frygt for fremtiden arbejdsmæssigt, økonomisk og privat.

Du skal vide, at det alt sammen er helt legale følelser og tanker, der kan opstå som stress ramt. Og ikke desto mindre kan det være tungt at bære på. Et lille tiltag du kan starte på allerede om lidt, er at sætte dig og skrive “stress-dagbog”, hvor du skriver – ucensureret – om alle de tanker og følelser du oplever. For mange giver det noget ro at flytte tankerne ned på papir, fremfor at gå rundt med dem inden i.

Derfor skal du droppe dine TO-DO-lister som sygemeldt med stress!

TO-DO-lister har du muligvis mange af. Problemet med listerne er at de aldrig ender. Der vil altid være nye ting du kan skrive på listen, og du bliver nok aldrig rigtig færdig med ting der skal gøres og ordnes.

Hvis du har svært ved at huske ting, så øv dig i at skelne mellem det som er:

1) Need-to at huske:

Altså det, som er ultra vigtigt du husker som f.eks. en skole-hjem-samtale i næste uge du SKAL med til, eller at købe en bestemt ting ind. Disse ting er en god idé at skrive ned i en notesbog eller kalender, så du ved hvor du altid kan finde det du SKAL huske.

2) Nice-to at huske:

Alle de mange andre hverdagsting, som f.eks. at vaske tøj, ordne et bed i haven, slå græs, pudse vinduer, hænge en lampe op osv osv. De stopper aldrig. OG det gør ikke noget, hvis de bliver udsat til et senere tidspunkt hvor du har tiden og ikke mindst energien til at gøre det. De haster altså ikke og der sker absolut intet hvis du glemmer dem idag og først kommer i tanker om dem på søndag.

Hvis du har for vane at lave to-do-lister over alle de gøremål du synes du skal nå, kan det give oplevelsen af hele tiden at være bagefter. Det kan altså føles som endnu et pres og at du hele tiden har nye mål du skal nå. Derfor kan de endeløse to-do-lister være en dårlig ide som sygemeldt med stress, hvor du jo netop gerne vil skrue op for hvile og ro, og ned for ambitioner og pres.

Sygemeldt med stress: Hvor længe kan du forvente at det varer?

Længden af din sygemelding vil blandt andet afhænge af hvor alvorligt stresset du er, og hvor længe du har været ramt af stress før du blev sygemeldt.

Dernæst har følgende faktorer en meget stor betydning for, hvor længe du er sygemeldt med stress:

• Får du den ro og hvile du har brug for? Som jeg har skrevet før, så er det allervigtigste middel mod stress – især i starten af en sygemelding – RO. Mange sygemeldte har svært ved “bare” at lægge sig på sofaen og slappe af under sygemeldingen. Dels fordi der er mange stresshormoner i kroppen, der typisk giver rastløshed og uro i kroppen. Det kan føles helt ulideligt at sætte sig ned og forholde sig i ro. Her er det f.eks. vigtigt at få noget støtte til hvordan du bryder stress spiralen og gradvist får din krop til at slappe af. Dels fordi det at give sig selv lov til at være ”inaktiv og doven” måske kan stride imod den måde du ser dig selv på og det du er vant til. Derfor kan det være fristende at kaste dig over at lede efter et nyt arbejde eller ordne hus, have og andre projekter i hjemmet nu hvor du ikke skal på arbejde, i stedet for at slappe af. Men på den måde, kan du faktisk komme til – helt ubevidst- at modarbejde din bedringsproces.

• Får du professionel hjælp på det rette tidspunkt? Der er flere tiltag der kan sættes i værk for at reducere stress og gradvist fremme en bedring. Jo hurtigere du lærer dette og begynder at integrere det i din dagligdag som sygemeldt, jo hurtigere vil du komme dig. Jeg ser – desværre – en del, der har gået længe som sygemeldt med stress og har forsøgt at løse deres problemer selv uden held.

• Hvilke aftaler har du med din arbejdsgiver, din familie/partner, din læge og dit jobcenter? Alle disse parter har en stor betydning for og indflydelse på, hvordan din sygemelding med stress forløber, og dermed længden af den. Er der én eller flere af disse parter, der er svære at samarbejde med, kan det skabe frustrationer og yderligere stress hos dig, og derved forlænge din bedringsproces. I så fald vil du højst sandsynligt kunne profitere af noget støtte i, hvordan du håndterer og kommunikerer med arbejdsgiver etc.
  

  ---

Sygemeldt med stress og din arbejdsplads

Når du er blevet sygemeldt, laver du og din arbejdsgiver ideelt set en aftale om hvor ofte og hvordan I skal have kontakt mens du er sygemeldt. Ofte er det tilstrækkeligt at tales ved over telefon fx. hver 4 uge. I mellem jeres opfølgende samtaler er det ikke nødvendigt at have kontakt hverken på mail, telefon og sms.

For at du kan få ro, er det vigtigt, at du får givet slip på hængepartier og at alle de arbejdsopgaver du plejer at have ansvar for videregives til din leder. Det er din leders ansvar hvem og hvordan dine arbejdsopgaver håndteres mens du er sygemeldt. Jeg oplever af og til, at en medarbejder fortsætter med at arbejde hjemmefra til trods for at han/hun er 100% sygemeldt med stress. Dette er helt klart en faktor der kan være med til at trække din bedring i langdrag.

Læs denne artikel, hvis du vil vide mere om, hvornår du kan starte i arbejde igen efter en stress sygemelding: På arbejde igen efter stress.

Sygemeldt med stress og fyring

Hvad gør du hvis du bliver opsagt fra dit arbejde under din sygemelding? Dette spørgsmål fylder med rette hos mange. En fyring kan komme som et chok oveni at skulle håndtere en i forvejen presset periode som sygemeldt. For andre kan det at blive fyret komme som en lettelse over ikke at skulle tilbage på en arbejdsplads, der måske netop var årsagen til sygemeldingen.

Så en fyring kan på den ene side gøre det lettere at kunne kigge fremad.

Og på den anden side kan der opstå endnu flere bekymringer såsom: Hvilke økonomiske konsekvenser vil det få for mig? Hvordan får jeg mit liv til at hænge sammen på den anden side af min sygemelding? Hvilket arbejde skal jeg nu søge?

Du skal altid forhøre dig med din fagforening om dine rettigheder som opsagt. Det er også din fagforening, der skal håndtere din arbejdsplads i fald, at de ikke vil fritstille dig.

Det kan, helt naturligt, give en midlertid forværring af dine stress symptomer hvis du bliver fyret under din sygemelding. Så længe du stadig har alvorlige stress symptomer, er det som udgangspunkt for tidligt at begynde at søge et nyt arbejde.

Og igen, som jeg har skrevet en del gange tidligere, så kan det virkelig være en god idé at få noget professionel støtte i forbindelse med en fyring. Både til håndtering af følelser, til håndtering af praktiske ting vedrørende den arbejdsplads du forlader og til eventuel afklaring af din arbejdsmæssige fremtid.

Sygemeldt med stress og dit familieliv

Der er ingen tvivl om, at det kan være hårdt for dine nærmeste, at du er sygemeldt med stress. Jo mere I kan se det som en fælles opgave i familien, at du skal have det bedre, jo mere vil det naturligvis støtte dig i at komme dig.

Selv om det ville være fantastisk, så kan du desværre ikke forvente at din kæreste forstår dig. Det kan være rigtig rigtig svært at sætte sig ind i, hvad det vil sige at have alvorlig stress hvis man ikke har prøvet det selv.

Derfor kan det være en god ide at lave nogle aftaler om:

• Hvem der tager sig af hvilke opgaver og pligter derhjemme mens du er sygemeldt. Optimalt set, vil det være en hjælp hvis din kæreste kan tage ekstra over i en periode. Helt almindelige hverdagsopgaver som at tømme opvaskemaskinen, hente børn eller lave mad, kan virke uoverskuelige for en stress ramt. Bed om hjælp så meget som du kan.

• Sociale arrangementer & projekter. Det er en god idé at du sætter barren lavt i forhold til at deltage i sociale arrangementer, og omkring projekter i jeres hjem. F.eks. vil det være en god ide at sætte istandsættelse og haveprojekter på stand by. Ligesom du er i din fulde ret til at melde fra til sociale arrangementer, gå før tid eller bede om at der bliver taget særlige hensyn til dig. F.eks. at du får lov til at sidde ved siden af en bestemt person som kender dig godt til en familiefest.