Jeg møder forholdsvis ofte stressramte, der synes det er svært, forvirrende eller uvant at være en del af et sygedagpengesystem - hvilket du jo automatisk bliver når du er stressramt og sygemeldt i længere tid.
I denne artikel har jeg fokus på hvordan du – så godt som det nu er muligt når du er stressramt – kan forberede dig på dialogen med sygedagpengesystemet, din læge og din arbejdsgiver.
Jeg har – desværre – været vidne til at sygemeldte med stress har følt sig presset af deres læge, arbejdsgiver eller jobcenter til at raskmelde sig før de egentlig var klar til det. Som stressramt, kan du ikke gardere dig imod hvad andre gør eller beslutter. Og du kan ikke kontrollere om din sygemelding kommer til at forløbe HELT som du har brug for.
Men…
I denne artikel finder du viden om disse to ting:
- Du får en masse viden om hvilke rettigheder du har som stressramt og sygemeldt, og hvordan du bedst muligt kan forholde dig til de forskellige parter, der har indflydelse på din sygemelding.
- Jeg giver dig input til hvordan du kan forberede dig til møderne med arbejdsgiver, læge og jobcenter, så det bliver mindre sandsynligt at din sygemelding forkortes eller forlænges unødigt.
Der er forskellige parter involveret når du bliver sygemeldt: Der er din praktiserende læge, din arbejdsgiver (hvis du har sådan én), din sagsbehandler på jobcentret og din evt. psykolog/stresscoach el.lign, samt din fagforening (hvis du har sådan én).
Her gennemgår jeg hvordan du som stressramt bør forholde dig til hver enkelt part i en sygemelding.
Stressramt og din praktiserende læge
Det er vigtigt at du har tillid til din læge, og oplever at han/hun forstår din situation omkring stress, og at han/hun bakker dig op i at være sygemeldt (ideelt set så længe du har brug for det.)
Det er IKKE din læges opgave at presse dig hurtigt videre.
Som stressramt, er det din opgave at give din læge så mange oplysninger som muligt om dine stress symptomer, så han/hun har det bedste udgangspunkt for at hjælpe dig. Forsøg at holde dig til fakta når du har møder med din læge. Det vil sige, du fortæller helt konkret hvilke stress symptomer du har.
Det er din læge der sygemelder dig og forlænger din sygemelding hvis der er brug for det. I den forbindelse vil du møde op hos din læge til en samtale typisk en gang om måneden. Jobcentret kan vælge at indhente oplysninger fra din læge, så det er vigtigt, at lægen bakker dig op omkring din sygemelding.
Mange oplever heldigvis at deres praktiserende læge er en stor hjælp og at han/hun støtter, anerkender og hjælper med at sygemelde så længe det er nødvendigt.
Men nogle stressramte oplever desværre, at de ikke føler sig mødt af deres læge, og som af forskellige årsager ikke får anerkendt deres symptomer som stress.
Helt grundlæggende: hvis du føler din læge modarbejder eller ikke støtter og forstår, så skift læge. Det kan gøres nemt på borger.dk, og spørg evt. din nabo, venner og bekendte om de kan anbefale en god læge i dit lokal-område.
Vil du have min gratis hjælp?
Få det gratis online foredrag “Undgå tilbagefald i stress” der lærer dig, hvordan du kommer bedst muligt igennem en sygemelding med stress. Få adgang til foredraget, her >
Stressramt og din arbejdsgiver
Det er en god idé at lave en opfølgningsplan med din arbejdsgiver omkring hvordan han/hun følger op på din sygemelding. I sådan en plan laver I en forventnings-afstemning omkring din sygemelding, så du ikke behøver at gå med dårlig samvittighed overfor din arbejdsgiver og kolleger. Henvis eventuelt din arbejdsgiver til denne artikel, hvor jeg fortæller om hvordan din arbejdsplads bedst muligt kan støtte dig igennem din sygemelding.
De fleste arbejdsgivere har brug for at have en god føling med hvor langt du er i din bedringsproces. Det kan føre til at din leder kontakter dig ofte for at høre hvordan det går. Og mange gange ligger der et helt oprigtigt ønske bag i forhold til at følge med i hvordan du har det.
Men, det kan virke meget forstyrrende som sygemeldt at blive kontaktet i tide og utide.
Derfor anbefaler jeg at du helt fra starten laver en aftale med din leder om hvor ofte I har kontakt og hvordan I har kontakt. Som tommelfinger-regel er det alt rigeligt at tales ved hver 3-4 uger, og det kan sagtens gøres over telefon eller mail. På den måde ved du hvornår I skal tales ved, og behøver ikke gå at bekymre dig over at skulle stå ansvar hele tiden over for din leder.
Meningen med din sygemelding er blandt andet, at du får så meget ro som muligt til at hele fra din stress. Og derfor skal du også have så meget ro som muligt fra din arbejdsplads.
Stressramt og din sagsbehandler på jobcentret
Når du er alvorligt ramt af stress, så vil langt de fleste være sygemeldt i en længere periode – og meget ofte længere end du regner med lige når du bliver sygemeldt. Det kan derfor være godt at kende til de vigtigste regler i sygedagpenge lovgivningen.
Her får du en kort opsummering af de væsentligste regler i sygedagpenge-lovgivningen:
Sygedagpengeloven giver som hovedregel mulighed for at du kan være sygemeldt i op til 22 uger.
Jobcentret vil typisk følge op på din sag, hvis det ikke forventes at du raskmelder dig indenfor de første 8 uger af din sygemelding. Opfølgningen vil foregå ca. hver 4. uge, hvis du er sygemeldt ud over 8 uger.
Opfølgningen er typisk et møde, hvor du skal møde op på jobcentret og taler med en sagsbehandler. Mange jobcentre er begyndt at tage disse møder over telefonen.
Jobcentret laver opfølgningen af hensyn til at din arbejdsgiver kan få refusion for din sygemelding og for at støtte op omkring hvordan du kan få det bedre, og evt. afklare din arbejdsevne.
Hvis du er syg længere end 22 uger, skal din sagsbehandler på jobcentret vurdere om du fortsat har ret til sygedagpenge ( – på jobcenter-sprog kalder man det revurderingstidspunktet). Det er i særlige tilfælde muligt at få forlænget dine sygedagpenge efter de 22 uger og op til 52 uger hvis du falder inden for nogle særlige kriterier. Dette er noget din sagsbehandler vurderer.
De fleste klienter jeg møder som er sygemeldt med stress, er sygemeldt i op til 22 uger. Jeg har også oplevet en del, som får forlænget deres sygedagpenge efter de 22 uger. De fleste er heldigvis raskmeldt inden for 52 uger.
Hvis du er syg mere end 52 uger, overgår du til noget, der hedder et jobafklaringsforløb, og vil modtage ressourceydelse i stedet for sygedagpenge. Igen er det noget, der sker i samarbejde med dit jobcenter.
Hvorfor kan det opleves svært at være i sygedagpenge-systemet som stressramt?
For mange er et jobcenter et HELT ukendt territorium der fungerer efter en lovgivning og nogle regler man slet ikke kender.
Måske har du aldrig tidligere været væk fra dit arbejde (med mindre du har været på barselsorlov). Du er sikkert vandt til at være handlekraftig i dit liv og have indflydelse. Derfor kan det være yderst mærkeligt at skulle op på en kommune i en i forvejen meget sårbar tid.
Det kan føles rigtig svært fordi du er underlagt en myndighed, og at skulle spørge nogen om lov. F.eks. må man som udgangspunkt ikke tage på ferie når man er fuldtids-sygemeldt. Følelsen af at stå skoleret og blive nervøs for at gøre noget forkert eller at blive misforstået, kan være helt normal som stressramt.
Stressramt: Sådan forbereder du dig før et møde med jobcentret:
Skriv alt det ned som du er i tvivl om og som du har brug for svar på. Medbring spørgsmålene til mødet og bed om lov til at kigge på spørgsmålene undervejs i samtalen, så du sikrer at du får svar på alt som du har brug for.
Du kan også skrive ned undervejs til mødet, hvis du har brug for at huske vigtige ting, der bliver sagt.
Tag gerne en bisidder med til mødet (en der er rask og som du har tillid til). Så har du et par ekstra ører, der lytter og som kan hjælpe med at få stillet spørgsmål hvis der er noget du er i tvivl om.
Hvad gør du, hvis du føler dig presset af din sagsbehandler?
Du siger det til ham/hende at du føler dig presset.
Du holder fast i at sige det højt, hvis du ikke føler dig klar til at blive raskmeldt (eller starte i praktik eller i arbejde igen).
Du taler med din fagforening (hvis du har en sådan) – mange yder hjælp i sådanne tilfælde.
Du taler med din praktiserende læge.
Du får en samtale med din psykolog eller stresscoach hurtigst muligt.
Det er vigtigt at du ikke lader dig presse til at raskmelde dig før du er så klar som muligt.
Få professionel hjælp som stressramt
Jo tidligere du får professionel hjælp jo bedre, og jo mere vil det kunne hjælpe dig hurtigere hen i mod en raskmelding. Jeg vil fraråde at du går alene derhjemme i flere måneder uden at få noget hjælp ude fra, fra en professionel der er helt udeforstående i forhold til din sag.
Hvis du har en sundhedsforsikring gennem dit arbejde, kan du anmode om at få samtaler hos en psykolog der igennem.
Hvis du ikke har mulighed for at gå i et stressforløb gennem dit arbejde eller som du selv betaler, så spørg om dit jobcenter har et tilbud til stressramte (hvis du har brug for yderligere hjælp og støtte).
Endelig kan du, hvis du har mulighed for det, vælge at betale selv. Tænk på det som en investering, der vil komme igen positivt både her og nu og på længere sigt.
Læs mere her om, hvordan jeg arbejder med individuel stresscoaching >