Malene deltog i et stressforløb i 2015.

Hun fortæller om det her:

Hvordan havde du det før du startede i forløbet? Hvilke stress-symptomer oplevede du? 

Jeg havde det forfærdeligt med masser af symptomer som hovedpine, mavesmerter, tunnelsyn, kvalme, opkast, svimmelhed, rastløshed og uro, eksem, dårlig hørelse og ekstrem søvnløshed bare for at nævne nogle.

Det er fuldstændigt vanvittigt, at jeg ventede med at reagere på symptomerne og gøre noget ved dem, til jeg rent faktisk kollapsede og mistede kontrollen over min krop.

Set i bakspejlet, hvad var årsagen til at du fik stress?

Alt for meget pres, alt for mange store og ansvarsfulde opgaver til alt for lidt tid, alt for mange konflikter og interne magtkampe på mit arbejde.

Hvilke overvejelser gjorde du dig før du tilmeldte dig stressforløbet?

Jeg var så dårlig og så desperat, at jeg næsten var villig til at gøre alt for at få det bedre og ikke mindst for at blive klogere. Så jeg læste bl.a. en masse litteratur om stress, og stødte i den forbindelse på et af dine stresswebinarer. Det – og din stemme – talte helt utroligt meget til mig, så selvom jeg var bekymret over ikke at skulle sidde face to face og tale med dig, blev jeg enig med mig selv om, at jeg sagtens kunne få noget godt ud af telefonisk coaching. Screeningssamtalen med dig bekræftede dette.

Hvordan oplevede du, at det rent faktisk var at deltage i et forløb, der udelukkende er foregået over telefon? Hvilke fordele og evt. ulemper oplevede du ved det?

For mig har det fungeret rigtigt godt, fordi jeg har kunnet sidde hvor som helst og tale med dig. Jeg har kunnet sidde lige så stille og fokusere udelukkende på vores samtale, din coaching og mine tanker.

I nogle situationer ville jeg gerne have siddet overfor dig, fordi der ligger så meget kommunikation i øjnene og kropssproget; i andre situationer har det været så fint at sidde i hver sin ende af røret. Som jeg tidligere har sagt til dig, bliver jeg nemt meget følelsesladet, og det kunne måske have påvirket mit fokus og mit formål med samtalerne. Så alt i alt har det fungeret for mig, at forløbet har været telefonisk.

Hvad har du fået ud af at deltage i forløbet? Hvilke værktøjer, tiltag eller øvelser havde en særlig god effekt på din bedring? 

Kombinationen af coaching og undervisning/gode råd har været rigtigt godt for mig og også en af grundene til, at jeg valgte dig på trods af afstanden. I min situation har det været meget vigtigt, at én der ville hjælpe mig ved også at fortælle mig en gang imellem, hvad jeg skulle gøre. I stedet for bare at lade det hele være op til mig selv at finde ud af, hvordan jeg skulle få det bedre. For det er en jungle! Alt det der med uhåndgribelige ”dameblads”-råd à la ”Husk at sove”, ”Undgå pressede situationer” – ja men HVORDAN!?!

Hvilke forandringer har du helt konkret oplevet af at deltage i stressforløbet?

Jeg har lagt min helt egen personlige strategi, som i al sin enkelthed går ud på at trække mine fintfølende antenner lidt ind, vælge mine kampe med omhu og skære opgaver og personer fra, som ikke er gode for mig. Det er helt banalt, men jeg følger det, og det føles rart.

Hvordan oplevede du Stine som stresscoach?

For mig har hun været en fantastisk samtalepartner, som har givet mig et frirum, hvor jeg kunne få lov at fortælle mine inderste tanker og følelser – også dem der gør ondt – uden at blive bedømt eller dømt. Hun har givet mig ærlige indspark – gode råd såvel som lidt velvalgt ”skældud” – og sat en masse tanker i gang.

Hvad har du lært af at have stress?

UHA, det kan jeg vist slet ikke opsummere her. Men jeg kan slå fast, at jeg har lært en masse om mig selv, mine handlemønstre og mine grænser. Og jeg har lært at lytte til mine symptomer OG tage dem alvorligt og i det hele taget tage den lidt mere med ro og gøre ting, der gør mig glad.

Hvis du kunne give et godt råd til andre, der er alvorligt ramt af stress lige nu, hvad ville det så være? 

At tale om det med dem, der betyder noget, i den udstrækning du selv kan være med til. Få en aftale på plads med arbejdspladsen, så der bliver det fornødne rum til at koncentrere sig om at få det bedre og tage imod professionel hjælp. Selvom alle omkring dig vil dig dit bedste, er det ikke sikkert, at de helt kan forstå dig, og hvad du gennemgår. I min situation har jeg haft tendens til at søge/opsøge dem, der vidste præcis, hvad jeg gennemgik, for så kunne vi komme helt ind til sagens kerne langt hurtigere. Nogle tanker og følelser har været så grumme for mig, at jeg har haft svært ved at involvere mine nærmeste 100%, og der har det virkeligt været vigtigt at have en coach.

NB. Navnet er opdigtet.

Du kan læse mere om stresscoaching her

 

Introforløb om fra akasha arkivet

Lær mere om hvad Akasha arkivet er, hvordan det fungerer & hvilke information vi kan finde om sjælen: 25.-26. november. Koster din email