Hej Stine
Jeg er ledig og sygemeldt med stress i nu 3 mdr. Min (reserve) læge nævnte ordet belastningsreaktion, da jeg har haft rigtig mange belastninger de sidste 4 år siden jeg sidst var sygemeldt med stress/angst. Bl.a. 2 hårde graviditeter, pseudo-tvillinger, 4 flytninger med baby, 10 måneders kolik, samt min mor der var alvorlig syg.
Jeg er en person der altid har været den stærke og har haft styr på tingene. Derfor kommer jeg også nemt til at have denne udstråling over for jobcentret og lægen. Det er en stor udfordring, da min læge sidst mente jeg var klar til “aktiv sygemelding” i jobcentret om 4 uger og raskmeldt om 8 uger. Efter det sidste lægebesøg følte jeg mig virkelig presset og græd. Jeg føler mig slet ikke klar til noget om 4 uger. Så nu stresser jeg over at skulle til lægen. Jeg overvejer at skifte til reserve lægen, som også var den der snakkede om at jeg har en belastningsreaktion, da han virkede til at have forståelse for at det tager tid.
Mit spørgsmål er om det er en god ide at skifte læge midt i forløbet når nu jeg føler mig presset?
Jeg har en meget høj selvtillid og mener at jeg kan alt (har en stærk vilje). Men mit selvværd er lavt og det snyder også meget når jeg snakker med lægen/jobcentret. Jeg har ekstremt svært ved at vise sårbarhed.
Mit andet spørgsmål er, hvad jeg kan gøre for at slippe “supermandskappen” der gør at jeg virker stærk, når jeg nu i virkeligheden er sårbar indeni?
Og til sidst med hensyn til en raskmelding når man er ledig: Hvornår ved jeg at jeg er klar til raskmelding hos jobcentret? Jeg kan jo ikke starte op på deltid.
Jeg håber du kan svare på mine spørgsmål – På forhånd mange tak
Mvh X
Kære X
Mange tak for dine spørgsmål og din ærlige beskrivelse af din nuværende situation med stress. Først og fremmest lyder det til, at du virkelig har været igennem nogle meget krævende 4 år! Noget jeg tænker er helt normalt at reagere på med øget stress i kroppen, samt at føle sig overbelastet af.
Er det en god ide at skifte læge?
Som svar på dit første spørgsmål om at skifte læge, vil jeg opfordre dig til at overveje følgende.
Det allervigtigste i forhold til en praktiserende læge er, at du oplever at blive forstået og imødekommet omkring din stress sygemelding. Og at du føler dig tryg ved, at han/hun er på din side og kan hjælpe dig. Især tænker jeg, at det at du føler dig tryg er meget vigtigt når nu du samtidig fortæller, at du har svært ved at vise sårbarhed og fortælle om, hvordan du egentlig har det.
Der er – som inden for alle andre brancher – forskel på læger, både menneskeligt, i holdninger til og nogle gange også i viden om stress. Det kan have stor betydning, både i forhold til din egen bedringsproces og i forhold til jobcentrets beslutning omkring din raskmelding, at du oplever at din læge forstår dig og bakker dig op.
Du kan sagtens skifte læge midt i forløbet, hvis du tænker, at det vil gøre det lettere for dig at få fortalt den nye læge om hvordan du egentlig har det. Men lige meget hvilken læge du vælger, så er det vigtigt at han/hun er sat grundigt ind i din situation og det du har været igennem de sidste 4 år. Ligesom at han/hun ved, hvordan du har det på nuværende tidspunkt, hvilke stress-symptomer du oplever i øjeblikket og hvorfor du ikke føler dig klar.
Du kan evt. som forberedelse før et kommende besøg hos lægen, skrive nogle stikord ned på et papir omkring det du har brug for at få sagt. Og du kan også overveje at tage en ven/veninde med til lægen (og jobcentret) næste gang, så du har en med, der kan støtte dig og hjælpe dig med at du får sagt alt det, der er nødvendigt at få fortalt, samt har været vidne til, hvad I har talt om.
Hvordan viser jeg min sårbarhed?
Hvad kan jeg gøre for at slippe “supermandskappen”, der gør at jeg virker stærk, når nu jeg i virkeligheden er sårbar indeni?
Jeg har lyst til virkelig at anerkende dig for at være så ærlig omkring at det svært for dig at vise din sårbarhed, og at du er nået til et sted, hvor du gerne vil ændre det. Erkendelsen af det er i virkeligheden et meget vigtigt skridt på vej mod en bedring.
Det kan måske være en hjælp at anskue dét, at det føles grænseoverskridende og uvant for dig, at vise din sårbarhed, som en strategi du har haft med dig i lang tid, og som tidligere – måske har tjent dig godt. Mange mennesker har på et givet tidspunkt, ofte tidligt i livet – på et ubevidst plan – taget en beslutning om, at gemme deres sårbarhed væk, ofte fordi det føltes mest sikkert og som en måde at beskytte sig selv bedst muligt på. Men som du meget fint beskriver det, så betyder det også, at du som voksen oplever, at det giver dig problemer og ubalancer.
Det kan være meget slidsomt at leve med en undertrykt sårbarhed, og det kan f.eks. føre til frustration og sorg over at blive misforstået eller at stå meget alene med alting, og at være den, der altid skal klare sig selv. Lige som det i situationer, hvor du rent faktisk virkelig har brug for hjælp, støtte og aflastning, kan gøre at du ikke får det. Både fordi omverdenen primært kender dig som ”den stærke” og fordi du har svært ved at række ud og sige ”hjælp mig” højt til andre.
Sådan slipper du supermandskappen
Måden du f.eks. kan arbejde med at slippe ”supermandskappen” på er, i små skridt, at begynde at øve dig på at fortælle lidt mere til andre om, hvordan du egentlig har det. Og dels at øve dig på at bede andre mennesker om hjælp når du har brug for det. Det er vigtigt, at du her til en start kun vælger at vise din sårbarhed over for mennesker du føler dig tryg ved.
Hvem kender du, som du føler dig tryg ved, og som du kan vælge at tale med om, hvordan du har det? Og hvis du skulle udvælge noget du har brug for hjælp til, hvad kunne det være? (F.eks. at bede en om hjælp til at hente dine børn en dag. Eller spørge en veninde om hun vil gå med dig til lægen eller til møde i jobcentret).
Og så tænker jeg, at det er vigtigt, at du er tålmodig med dig selv og (lige som med behandlingen af stress) tillader dig selv, at det godt kan tage tid, at slippe ”supermandskåben”, og at du muligvis vil opleve at det nogle gange lykkes, og andre gange falder du tilbage i den gamle vane.
Hvornår ved jeg at jeg er klar til at raskmelde mig?
Slutteligt spørger du om ”Hvornår ved jeg at jeg er klar til raskmelding hos jobcentret? Jeg kan jo ikke starte op på deltid”.
Det er også et meget relevant spørgsmål, og vil bero på en individuel vurdering fra din læge og din sagsbehandler i jobcentret. Igen er det super vigtigt at du fortæller læge og jobcenter hvordan du reelt har det på nuværende tidspunkt. Ellers risikerer du fortsat, som du selv beskriver det, at jobcenter og læge tror, at du er mere rask end du egentlig er.
Generelt kan man sige, at det er en god ide at følgende ting er nogenlunde på plads før en raskmelding:
- At du oplever at have fået ro i din krop igen, og at du er i stand til at slappe af. Det betyder at der er sket en væsentlig bedring i dine alvorlige stress-symptomer som du blev sygemeldt med. F.eks. søvnproblemer, migræner, koncentrationsbesvær, manglende energi og overskud, og uro i kroppen.
- At du mærker en begyndende lyst til og motivation for at kigge fremad igen arbejdsmæssigt. Altså noget med, at have mod på at skulle i gang med at søge arbejde. (Også selv om du måske ikke er afklaret med, hvad og hvordan).
- At du mærker overskud i hverdagen, så det ikke bare handler om overlevelse. Det kan f.eks. komme til udtryk i at du har overskud til at lave mad, at være nærværende med dine børn eller at du er kommet i gang med at dyrke motion igen.
Jeg håber mine svar er brugbare for dig, og så ønsker jeg dig al mulig god bedring videre frem.
Kærlig hilsen Stine