Hej Stine,
Jeg skriver til dig som pårørende til en stressramt. Jeg er 29 år og har en mor på 59, der har været sygemeldt med stress i ca. 3 måneder. Nu er hun tilbage på arbejde i 11-15 timer, men hendes stress er blevet værre siden da, og hun er især ked af sin chef.
Jeg er bekymret for hende, for jeg ser hende nærmest aldrig slappe af. Jeg har holdt lidt øje med hendes dage, og de består typisk i at være væk fra kl. 8-15/16. Hun fortæller, at hun ud, over at arbejde, træner, kigger på butikker, handler, osv. osv. Når hun kommer hjem går hun lidt rundt og rydder op, bager boller, ordner brændeovn, har “strikke-projekter” og den slags.
Når jeg læser på din blog og hører andre fortælle om stress, ser jeg at det er enormt vigtigt at få ro, når man er stressramt. Min mor vil ikke lytte, når jeg siger, at det virker som om hun har enormt mange aktiviteter i gang.
Jeg aner simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre.
Kan det være en god ting for en stressramt at have så mange aktiviteter til hverdag som min mor har, så længe man “hygger sig”?
Er jeg pylret? Er der en tommelfingerregel om, hvor meget man bør hvile sig til hverdag, og hvad er egentlig “hvile”? Hvis du har gode råd til, hvordan man som pårørende taler med den stressramte om sygdommen, så ville de være guld værd.
Mange hilsner Liselotte
Kære Liselotte,
Mange tak for dine spørgsmål som pårørende til en stressramt. De er meget relevante, og jeg er sikker på at andre pårørende til stressramte kan opleve at sidde med lignende bekymringer, tanker og spørgsmål, og jeg skal forsøge at svare dig så godt jeg kan.
Mange stressramte kan opleve at deres pårørende misforstår dem, blandt andet fordi det kan være svært at forstå og være tålmodig med, at en stressramts bedringsproces ofte er lang, og at det tit opleves som ”to skridt frem og et tilbage”. Netop derfor er det rigtig prisværdigt, at du forsøger at sætte dig ind i, hvad det vil sige at have stress, og ikke mindst hvad der skal til for at få det bedre som stressramt. Det skal jeg nok komme ind på lidt senere…
Den bedste hjælp du kan give som pårørende til en stressramt
Men først vil jeg lige spørge tilbage om din mor har fået noget professionel hjælp mens hun har været sygemeldt med stress? Hvis ikke, så tænker jeg faktisk at den allerbedste hjælp du kan give din mor, er at foreslå hende og støtte hende henimod at få noget professionel hjælp af en psykolog eller stresscoach.
Det kan være vanskeligt at hele sig selv af stress, og langt de fleste sygemeldte kommer sig hurtigere hvis man har en udeforstående professionel med på sidelinjen. Det kan også være svært at navigere i, hvornår man helbredsmæssigt er klar til at starte op på arbejde igen, samt hvordan man som stressramt bedst vender delvist tilbage til sin arbejdsplads efter en stress sygemelding. Dette kan være endnu sværere at klare på egen hånd når man samtidig har nogle udfordringer med ens leder, som du beskriver at din mor har det.
Hvordan griber jeg en samtale om stress an som pårørende til en stressramt?
I forhold til hvordan du kan tale med din mor om sin stress, så tænker jeg at du med fordel kan starte med at spørge hende om hun overhovedet har lyst til at tale med dig om sin stress. På den måde afdækker du hvor hendes grænser går omkring det.
Hvis hun ønsker at tale med dig om det, kan du for eksempel spørge ind til hvordan hun har det i øjeblikket, hvad der går godt og hvad hun har det svært med. Eller om der er noget hun gerne vil have hjælp til rent praktisk af dig. Jeg kan sagtens forstå din bekymring og dit ønske om at hjælpe din mor. Men forsøg at tænke i mest at lytte og give din mor plads til at tale om det, der ligger hende på sinde, fremfor at give gode råd.
Hvis hun gerne til høre mere om, hvad du har læst om stress, kan du for eksempel referere til en bestemt artikel eller bog, og tale i mere generelle vendinger om hvad der står om stress. Eller du kan anbefale hende selv at læse en bog om stress. Jeg kan f.eks. anbefale ”Stressfri på 12 uger eller mér” af Majken Matzau, der også indeholder casehistorier med sygemeldte.
Når du taler med din mor om stress, så forsøg at undlade at du selv laver konklusioner på din mors vegner à la: ”Det virker som om du har gang i for mange aktiviteter”. Den konklusion er det bedst din mor selv kommer frem til, hvis det er sådan hun f.eks. har det.
Pårørende til stressramt: “Hvad er egentlig hvile?”
Du spørger også om det kan være en god ting for en stressramt at have så mange aktiviteter til hverdag som din mor har, så længe man “hygger sig”? Er der en tommelfingerregel om, hvor meget man bør hvile sig til hverdag, og hvad er egentlig “hvile”?
Jeg kender ikke nok til din mors situation til at jeg kan udtale mig specifikt i forhold til hvad der vil være godt for hende. Hvad hun har brug for lige nu, vil afhænge af hvor længe hun har været sygemeldt og hvordan hun har det stressmæssigt – altså hvor meget hun har reduceret sin stress på nuværende tidspunkt.
Generelt, kan man sige, at i de første 2-3 måneder af en sygemelding med stress bør de fleste fredes 100% fra sin arbejdsplads.
I denne periode handler det udelukkende om at den sygemeldte arbejder med at få ro i sit nervesystem. Stress er en belastningsreaktion og betyder, at den ramtes nervesystem ”er på overarbejde” forstået på den måde, at det man populært kalder ”alarmberedskabet” meget let aktiveres.
Når ens nervesystem for ofte er i alarmberedskab, udløser kroppen mange stresshormoner, og det er disse der over tid slider og udløser en bred palette af forskellige stress symptomer. Så kuren mod stress, er helt basalt ro og fred, således at den del af ens nervesystem (det parasympatiske nervesystem), der står for hvile, fordøjelse og restitution lettere aktiveres, hvorved den sygemeldte begynder at slappe mere af og hjernen udløser færre stresshormoner. På den måde vil man over tid gradvist opbygge et overskud igen.
Hvilke aktiviteter, der giver ro og hvile er individuelt. Jeg plejer at kalde dem ”grønne aktiviteter” – det vil sige noget, der gør at du restituerer, slapper af og ikke præsterer.
Det kan være alt fra at ligge på sofaen og se film, strikke, høre lydbog, male i stressmalebog, lue have (hvis du nyder det og der ikke går projekt i det), ligge i hængekøjen, dyrke yoga (hvis du er vant til det fra før din sygemelding), gå en langsom gåtur i naturen osv.
Det handler altså om at finde nogle få aktiviteter (1-2 er rigeligt pr dag) som du kan lide og så gøre dem og give dig selv lov til at tage dig god tid med dem. Hvis du er vant til at være meget effektiv og gerne vil have noget ud af din dag, så kan du ubevidst komme til at fare fra den ene aktivitet til den anden, selv om du måske synes du hygger dig med det. Det handler altså om at finde en god balance mellem at gøre så lidt som muligt, der ligner pligter, præstation og ”at få noget fra hånden” og så meget som muligt som du nyder og slapper af med.
Min erfaring er, at mange sygemeldte, især lige i starten, har svært ved at give sig selv lov til at bruge størsteparten af deres tid på aktiviteter, der ikke fører til noget, men som bare handler om at nyde og slappe af og være ineffektiv.
Både fordi man tit har meget uro i kroppen, og fordi det for mange er uvant at koble af. Derfor kan man ikke forvente at roen sådan lige indfinder sig med det samme. Det kan være svært at slappe af på kommando. Men jo mere du øver dig i det så at sige, og derved efterhånden giver slip og begynder at nyde det, jo mere vil du sænke dit stressniveau.
Det er først når den sygemeldte oplever at have reduceret sine stress symptomer tilstrækkeligt, at man i samarbejde med arbejdsgiver, jobcenter, læge og psykolog/stresscoach kan begynde at overveje, hvordan man tilrettelægger den bedst mulige plan for genoptagelse af arbejdet.
Håber dette var svar på din spørgsmål. Du er meget velkommen til at skrive i kommentarfeltet hvis du har yderligere spørgsmål eller kommentarer.
Bedste hilsner Stine