På den anden side af stress: 3 ting du skal huske

På den anden side af stress

I denne artikel kan du læse om de - måske - 3 vigtigste faktorer, der skal til for at forebygge et tilbagefald på den anden side af stress.

Der er muligvis flere ting, der også er vigtige.

Men hvis du husker de 3 faktorer jeg skriver om i denne mail, er du rigtig godt på vej til at holde dig selv fri af skadelig stress fremadrettet.

Her kommer de 3 faktorer:

1. Faktor, der hjælper dig på den anden side af stress

Den første faktor handler om accept af, at du – med stor sandsynlighed – kan klare mindre end du kunne tidligere.

En konsekvens af langvarig stress kan være, at dét du var i stand til før stress, ikke længere er muligt.

I hvert fald ikke i samme tempo. Og ikke i samme mængde som tidligere.

De fleste tidligere stressramte fortæller, at det er som om at kroppen har en kortere lunte og respons tid.

Men i virkeligheden, er du højst sandsynligt ‘bare’ kommet i meget bedre kontakt med dig selv og din krops grænser. Hvilket faktisk er en god ting for det giver dig mulighed for forholdsvist hurtigt at justere efter dét din krop har brug for. I stedet for at overhøre kroppen, som var dét, der gav dig stress i sin tid.

Det bliver kun bøvlet, når du vil mere end du har kræfter til. Eller hvis du fortsat er i en situation, arbejdsmæssigt eller privat, der kræver for meget af dig.

Din fornemste opgave er derfor at lytte til kroppen. Og respektere de grænser din krop viser dig.

Når du gør dét, så er du allerede godt på vej til at holde dig selv fri af et tilbagefald i alvorlig stress.

2. Faktor, der hjælper dig på den anden side af stress.

De tiltag, der virker stressreducerende for dig, må ikke gå i glemmebogen. Eller få for lav prioritet.

De fleste har arbejdet meget med tiltag, der virker stressreducerende mens stressen var på sit højeste.

Som f.eks.:

Yoga

Meditation

Mindfulness

Gåture i naturen

Vejtrækningsøvelser

Middagslur

Netflix

… Fortsæt selv listen.

Dét, der virker allermest stressreducerende for dig. Det skal du dybest set fortsætte med resten af dit liv.

Jo bedre du får det, jo mere har disse skønne tiltag en tendens til at gå i glemmebogen.

For mange er det også sådan, at når først hverdagen kører igen, så er det – desværre – ofte alt det, der lader dig op, der får den laveste prioritet.

Når du fortsætter med at skabe plads, tid og rum til at du kan gøre dét der lader dig op, er du endnu bedre på vej til at holde den skadelige stress fra døren.

3. Faktor, der hjælper dig på den anden side af stress.

Den 3. faktor handler helt enkelt om, at du forandrer de vaner & ydre faktorer, du har indflydelse på og som stresser dig.

De fleste har en eller anden grad af personlige vaner med sig, der skaber stress.

Stressende vaner og mønstre kan f.eks. være:

At du siger for lidt “nej”.

At du er tids- og energioptimist, og planlægger som om du har flere kræfter og tid, end du reelt har.

At du har en tendens til at overbekymre dig.

At du tager et for stort ansvar på dine skuldre.

At du udsætter opgaver, pligter og ansvar igen og igen.

At du er konfliktsky.

At der er et eller flere områder i dit liv, hvor du er ude af integritet. F.eks. hvor du siger én ting, men i virkeligheden gør noget andet.

At du dømmer dig selv (og andre) hvis du f.eks. er doven, inaktiv, egoistisk eller passiv. (Og dermed måske har svært ved at tillade dig selv at lade nok op).

… Fortsæt selv listen

Den gode nyhed er, at du kan fortynde og forandre dine vaner og mønstre. Hvis du er bevidst om dem, og hvis du er villig til at arbejde med at forandre dem.

Vil du med på min kommende inspirationsuge om livet efter stress?

Fra mandag den 22. marts – 29. marts 2020 holder jeg en gratis inspirationsuge om livet på den anden side af stress.

Alle 3 lydfiler har fokus på, hvordan du passer (bedre) på dig selv og forebygger yderligere stress.

Du modtager adgangen til lydfilerne i din indbakke, og har adgang til hver lydfil fra den frigives til og med den 29. marts. Herefter lukker adgangen automatisk igen.

Du bliver undervist i disse 3 emner:

? Søndag 22/3: Find vej til et nyt liv på den anden side af stress.

? Tirsdag 24/3: En guide til hvordan du sætter tydeligere grænser og passer på dig selv.

? Torsdag 26/3: Sådan giver du plads til flere stress-venlige sider af dig selv, f.eks. doven, langsom, passiv og tålmodig.

Ja tak – jeg vil gerne være med i den gratis inspirationsuge >>> 

 

OBS! Det koster intet udover din emailadresse at være. Du tilmelder dig samtidig mit nyhedsbrev, som du til en hver tid, kan afmelde dig igen. I mit nyhedsbrev modtager du løbende inspiration om stress. Fra tid til anden vil du også modtage tilbud og information om relevante mine kurser og tiltag.

Masterclass om fra akasha arkivet

Skab mere af dét du længes efter med hjælp fra Akasha arkivet: Onsdag den 30. oktober. Koster din email