I denne artikel kan du blive klogere på om du lider af udbrændthed, og hvad du kan gøre for at komme dig over tilstanden. Selv om artiklen især er henvendt til kvinder, er der stadig en stor del af artiklen, der sagtens kan give mening for mænd også.
Udbrændthed udvikles i kølvandet på langvarig stress. Det er heldigvis muligt at komme sig over udbrændthed selv om bedringstiden desværre ofte er lang.
Det er vigtigt at du kender til forskellen på udbrændthed og langvarig stress, så du forstår hvorfor en bedringsproces kan være meget lang. Og så du bedre forstår, hvad du kan gøre for at hjælpe din krop til at få det bedre.
Mange kvinder oplever en øget tendens til udbrændthed i 40-50 års alderen, og det er der faktisk en biologisk forklaring på.
Men lad os først kigge på, hvad udbrændthed egentlig er for en størrelse.
Hvad er udbrændthed egentlig?
Udbrændthed opstår som følge af langvarig stress. Det er med andre ord ikke en tilstand, der sådan lige kommer fra den ene dag til den anden.
Men hvad er så forskellen på langvarig stress og på udbrændthed?
Udbrændthed udvikles, hvis du har været igennem en eller flere længerevarende stress-perioder i dit liv. Hvis du af forskellige årsager ikke får hjulpet din krop tilstrækkeligt med at hele oven på alvorlig stress, kan tilstanden gradvist udvikle sig til udbrændthed.
Det er individuelt, hvilke årsager der fører til langvarig stress.
Men den måde kroppen reagerer på stress på, er den samme for alle mennesker.
Langvarig stress opstår – forenklet sagt – når din hjerne og nervesystem i en længere periode har været i øget alarmberedskab.
Når du er længerevarende stressramt, overproducerer din krop stresshormoner. Det er især stresshormonet kortisol, der er problematisk, da det tager tid at nedbryde, og over tid ophober sig i kroppen, og resulterer i flere og flere stress symptomer.
Samtidig tærer langvarig stress på kroppens depoter af vitaminer, mineraler og hormoner.
Al stress starter her
For at forstå stress og udbrændthed, er især dit autonome nervesystem interessant. Det autonome nervesystem består af det sympatiske og det parasympatiske nervesystem.
Det sympatiske nervesystem aktiveres i situationer, hvor din hjerne tolker en situation som farlig eller alarmerende. Og jo mere stresset og jo længere tid du har været stresset, jo mindre skal der til for at hjernen tolker situationer som alarmerende.
Det parasympatiske nervesystem aktiveres når du hviler, fordøjer, sover og slapper af.
Som udgangspunkt har dit nervesystem sit eget liv. Og jo mere stresset du bliver, jo oftere og lettere aktiveres det sympatiske nervesystem.
Langvarig stress resulterer derfor også i, at du har sværere ved at finde ro og aktivere det parasympatiske nervesystem. Selv om det paradoksalt nok, er det du har allermest brug for, for at genfinde balancen.
Det er her al stress starter.
Du kan godt klare en ubalance i kortere tid. Men ikke på den lange bane.
Samtidig med, at der opstår en ubalance mellem din evne til at finde ro og din oplevelse af at gå i alarmberedskab alt for ofte. Så tærer den langvarige stresstilstand på din krops depoter af vitaminer, mineraler og hormoner.
Ofte mærker du ikke at dine depoter langsomt udtømmes, lige indtil det tidspunkt, hvor der ikke er mere at tære på.
Det er her udbrændthed opstår.
Den biologiske forklaring på udbrændthed findes i dit hormonsystem
Under langvarig stress sender hjernen hyppig besked til binyrerne om at producere og udskille stresshormonerne adrenalin, noradrenalin og kortisol.
Stresshormonet kortisol er kroppens overlevelseshormon. Og det er derfor et hormon kroppen giver høj prioritet på bekostning af produktionen af andre hormoner f.eks.
Helt forenklet kan man sige, at under langvarig stress vil du typisk have haft et for højt kortisol niveau i kroppen. Det er bl.a. det, der kan resultere i, at du har uro og sitren i kroppen og at du kan have svært ved at falde i søvn om aftenen.
Men når udbrændthed opstår, har kroppen ikke tilstrækkeligt med byggesten at producere kortisol med. Og derfor falder produktionen af kortisol til under normal-værdierne.
Det betyder, at du på grund af udbrændthed vil opleve at være flad med flad på.
Nogle gange bliver udbrændthed også kaldet for binyretræthed.
Binyretræthed er ikke en diagnose, der er anerkendt i det danske sundhedsvæsen, og derfor ikke noget din praktiserende læge kan behandle.
Grunden til at man kalder det binyretræthed, er netop fordi dine binyrer ikke er i stand til at opretholde en tilstrækkelig produktion af kortisol. Derfor kalder man dem trætte.
Hvis du lider af udbrændthed, kan du f.eks. opleve:
- En følelse af at være drænet og udmattet.
- Lige meget hvor meget du sover og hviler, får du ikke mere energi.
- At du har sværere ved at huske ting, og din koncentrationsevne er nedsat.
- At du ikke længere kan mærke, hvad du har lyst til. Det er svært at få kontakt til dét der gør dig glad.
- At du har lav eller manglende lyst til sex.
- At det ikke hjælper at tage dig sammen.
- En dyb frustration og afmagt over din tilstand.
- At PMS og andre hormonelle ubalancer forværres.
- Hvis du er på vej i, eller er i overgangsalder, kan du have en forværring af dine symptomer.
Årsager bag udbrændthed
Som jeg skrev om tidligere har flere på hinanden følgende stress perioder en betydning for at udvikle udbrændthed. Især hvis kroppen ikke får fyldt sine vitamin-, mineral- og hormondepoter op igen.
Din alder har også en betydning for udviklingen af udbrændthed. Det er ikke tilfældigt at kvinder over 40 år har en større tendens til at udvikle udbrændthed.
I takt med at du ældes, sker der store ændringer i din hormonbalance. Og har du langvarige stress-perioder i bagagen, kan du reagerer voldsomt når du nærmer dig din overgangsalder. Fordi dine hormon-reserver i forvejen er i ubalance. Og fordi du ikke lever i overensstemmelse med din krops behov for hvile og restitution.
Forventninger til din bedringsproces
Jeg bliver ofte spurgt om, hvor lang tid det tager at komme sig over udbrændthed?
Der kan desværre ikke sættes en præcis tidsramme på da det vil være individuelt betinget af hvor hårdt du er ramt, og hvor meget du er villig til at ændre i din livsstil for at få det bedre.
For rigtig mange der lider af udbrændthed tager det minimum 6-12 måneder at mærke en positiv forandring i deres overskud og energi, og en sænkning af deres negative symptomer.
Og for rigtig mange, der er udbrændte tager det 1-3 år at komme til et sted, hvor du igen kan leve et liv, hvor du føler at du har en god livskvalitet.
Hvad kan du gøre for at komme dig over udbrændthed?
Heldigvis kan du gøre rigtig meget for at få det bedre.
Vejen til mere overskud, energi og livskvalitet handler både om at arbejde med at afbalancere dit nervesystem og dit hormonsystem.
Både for at kunne komme dig over udbrændthed. Og for at forebygge, at du bliver ramt igen.
For det første vil du have brug for at arbejde med at få dit hormonsystem i balance igen. Jeg vil anbefale at du starter med at få en lavet en hormontest for at få en analyse af niveauerne på dine kvindelige og mandlige kønshormoner, samt dit kortisol. Det er samtidig vigtigt, at du får rådgivning i, hvilken kost og hvilke kosttilskud, der kan understøtte din krop i få det bedre. Du har muligvis også vaner eller indtager fødevarer, der hæmmer din bedring. Dette er altsammen ikke noget du skal ændre på én gang. Det tager tid at lave livsstilsændringer og det skal nødig blive endnu en stress-faktor oveni så meget andet. Ligesom det tager tid at mærke en effekt af tiltagene. Du kan læse mere om, hvordan du får rådgivning i din hormonbalance, her >
Sideløbende med at du arbejder på at få genskabt hormonel balance i din krop, vil du have brug for at arbejde med stress-reducerende tiltag, der hjælper dit nervesystem tilbage i balance. For selv om du hjælper din krop indefra via kost og kosttilskud, så kan det ikke stå alene. For gradvist at reducere udbrændtheden har du brug for at prioritere hvile og restituerende tiltag højt på daglig basis. Og du vil have brug for at lytte til kroppens signaler og indrette dig efter det du har brug for. For nogle betyder det også, at de har brug for at lave forandringer i arbejds- eller privatlivet for at få en varig og langtidsholdbar bedring. Og for at kunne leve et liv, der giver plads til at prioritere sundhed, overskud og livskvalitet højt.