Hej Stine,
Sidste fredag fik jeg en kæmpe forskrækkelse og jeg er i tvivl om det kan være tegn paa stress. Jeg blev dårlig og ville gå i seng. Svimmelhed overmandede mig og jeg fik det MEGET dårligt. Faldt sammen og fik højt blodtryk, min puls var uregelmæssig, og jeg havde synsforstyrrelser, vild rysten og svær kvalme. Der blev ringet 112. Min mormor, mor, moster og kusine er alle døde af en hjerneblødning i en ret ung alder, og ja jeg troede det var min tur nu. Jeg er 57 år og er ikke klar til det.
Heldigvis var det ikke en hjerneblødning og heller ikke en blodprop. Konklusionen blev at jeg har en afklemning af blodkar til hjernen, migræneanfald og mangel på kalium. Nu har jeg været hjemme fra arbejde i en uge og forsøgt at rette op på nakkespændinger osv. så jeg kan være klar til arbejde på mandag.
Men så gentog forløbet sig næsten igen i aftes (en uge senere), men med lidt andre symptomer og ingen ambulance. Jeg mærkede en høj susen i ørene, svimmelhed, føleforstyrrelser i arme og ben, nakkesmerter, isninger i baghovedet og meget uregelmæssig puls. Jeg havde svært ved at sove og drømte stressende drømme og vågnede op og havde det stadig skidt. Jeg vendte mig om på maven, hvilket jeg sjældent gør pga. nakken, tog en varmepude på og lavede en “hule”. Det hjalp faktisk.
Pludselig slog det ned i mig “Kan det være tegn paa stress”? Men jeg slog det hen, for så dårlig kan man da ikke blive af stress. Er det sandsynligt?
Jeg ved ikke, hvad der sker med mig, men når jeg kigger på andre symptomer som f.eks.: Søvnbesvær, mælkesyre i mavemuskler når jeg vågner, smerter i nakke og ryggen, meget træthed, manglende lyst til at have gæster og helst ikke ville i byen samt at jeg føler, at alt ansvar ligger på mine skuldre både på arbejde og herhjemme. Ja, så er der måske noget om det.
Jeg håber du kan give mig et råd til at komme ud af uvisheden og få gjort det rigtige.
Med venlig hilsen anonym
Kære anonym,
Mange tak for dit spørgsmål. Det lyder yderst ubehageligt det du har oplevet og går igennem i øjeblikket!
Jeg vil starte med at understrege, at jeg ud fra det du beskriver ikke kan vurdere om dine symptomer er tegn paa stress, eller ej.
Men med så alvorlige symptomer som du beskriver – og her tænker jeg især på forhøjet blodtryk, rysten, uregelmæssig puls, svimmelhed og føleforstyrrelser – så er det i hvert fald meget vigtigt, at du får udredt præcis hvad du fejler, således at du kan få den rette behandling.
Har din praktiserende læge nævnt for dig, at dine symptomer kunne være tegn paa stress? Eller er det blot dig selv, der har haft tanken?
På helt kort sigt, tænker jeg der er to ting du kan gøre. Dels vil jeg foreslå at du taler med din praktiserende læge igen, og beder om at få en forlængelse af din sygemelding på pt. ubestemt tid indtil det er afdækket hvad du fejler og hvilken behandling du har brug for.
Når du reagerer så stærkt gentagne gange lyder det umiddelbart ikke fornuftigt at gå på arbejde i øjeblikket. Og dels kan du spørge din praktiserende læge om du kan blive henvist til en arbejdsmedicinsk klinik. Her sidder der læger (arbejdsmedicinere), der har erfaring med at udrede arbejdsrelateret stress.
Tegn paa stress: Kan man virkelig få det så dårligt?
Du spørger om man virkelig kan få det så dårligt af stress?
Det korte svar er ”ja”.
Det kan være særdeles ubehageligt at være ramt af stress. Og symptomerne og tegn paa stress kan være ret forskellige fra menneske til menneske.
Langt de fleste med alvorlig stress vil opleve tegn paa stress inden for disse tre kategorier:
1) Fysiske tegn paa stress, som f.eks.: Svimmelhed, kvalme, søvnbesvær, øget hovedpiner/migræner, muskelspændinger, uro i kroppen, trykken for ørene, forhøjet blodtryk, øget lys- og lydfølsomhed, maveproblemer, forværring af eksemer/allergier, rysten/sitren m.m.
2) Mentale og følelsesmæssige tegn paa stress som f.eks.: Let til tårer, aggressivitet, manglende lyst til og overskud til at være social, og ofte manglende erkendelse af hvor alvorlig situationen er.
3) Kognitive tegn paa stress som f.eks.: Hukommelsesproblemer, taber tråden i samtaler, svært ved at holde fokus, tankemylder og manglende overblik.
Hvis symptomerne er tegn paa stres:
Hvis det viser sig, at det er stress du lider af, vil jeg råde dig til en langtidssygemelding, hvor du bliver 100% fredet fra dit arbejde i en længere periode. Og at du i den periode får noget professionel hjælp, f.eks. fra en psykolog med erfaring inden for stress eller en stresscoach.
Samtidig er det utrolig vigtigt, at du giver dig selv lov til at være syg og på pause i en periode i dit liv. Min erfaring er, at mange stressramte har utrolig svært ved at acceptere, erkende og give sig selv lov til at være syg.
Blandt andet derfor, kan det være givtigt at blive støttet af en professionel, der ved hvor du er i din bedringsproces, hvad der skal til for at du gradvist får det bedre, og som kan ”få dig tilbage på sporet” hvis du er ved at miste modet og synes det tager alt for lang tid at komme dig. En professionel med erfaring inden for behandling af stress, vil også være i stand til at give dig et ca. estimat på hvor længe du som minimum har brug for, for at blive rask igen.
Helt generelt (og der er naturligvis undtagelser), så er de fleste der er ramt af alvorlig, kronisk stress fuldtidssygemeldt i minimum tre måneder og ofte også en del længere tid end det, for derefter gradvist at vende tilbage til deres arbejde igen.
Men det er meget individuelt hvor længe den enkelte med stress har brug for, for at komme sig tilstrækkeligt. Og min erfaring er også, at jo mere du som sygemeldt med stress accepterer alvoren i din situation, og giver dig selv plads og ro til at være syg, jo mere er du selv med til at understøtte din bedringsproces.
Dét, der er helt sikkert og vist, det er, at den allervigtigste kur mod stress er RO og fred. Det betyder, at for at komme sig bedst og hurtigst muligt over stress, er der brug for:
✿ At de arbejdsmæssige byrder, der ligger på ens skuldre, bliver fjernet 100% i en periode. Derfor skal man være helt sygemeldt, og derfor er det tilrådeligt, især i de første par måneder af en sygemelding, at man begrænser kommunikationen med arbejdspladsen til hver 3. eller 4. uge, hvor I f.eks. holder et kort statusmøde over telefonen. Det er arbejdspladsens ansvar at uddelegere den sygemeldtes arbejdsopgaver til andre medarbejdere.
✿ At man bliver fredet i så stor en udstrækning som det er muligt i privatlivet også.
Hvis du finder det svært at håndtere denne afgrænsning/fredning i dit privat- og arbejdsliv så er du på ingen måde alene. Det kan være temmelig udfordrende at gøre når man samtidig oplever mange ubehagelige symptomer. Det er blandt andet også derfor, at mange har glæde af noget professionel rådgivning og støtte. Netop for at sikre at en sygemelding bliver brugt optimalt og at den sygemeldte får så meget hvile og ro som det overhovedet er muligt.
For en god ordens skyld skal jeg nævne, at jeg ikke selv tager klienter i individuelle forløb i øjeblikket, men jeg henviser gerne videre til kompetente kolleger.
Jeg håber mit svar giver mening, og ønsker dig rigtig god bedring videre frem.
Bedste hilsner fra Rebecka Bjoerk