Det at komme sig over stress, alt afhængig af hvor hårdt ramt du er, vil tage tid. Og sikkert også en del længere tid end du (læs: dit hoved) synes er passende.
Det er derfor helt normalt at blive utålmodig og synes at det tager alt for lang tid at få det bedre. Og det er ligeledes helt reelt at være bekymret for om du nogensinde får det rigtig godt igen.
Når det handler om at komme sig over stress, er der især tre ting du skal være opmærksom på:
1) Hvilke aktiviteter, tiltag og rutiner virker stress-reducerende for dig? Og sørger du for at prioritere dem højest i din dagligdag?
2) Hvilke aktiviteter, situationer og tanker fremkalder stress symptomer hos dig?
3) Når du arbejder aktivt med at reducere stress OG forsøger at skåne dig selv for ting, der fremkalder stress, så gør du det du KAN. Resten af din bedringsproces tager den tid det skal tage, og er ikke noget du kan forcere yderligere, lige meget hvor meget du mediterer, trækker stikket og slapper af.
Jo mere du selv eller dine omgivelser presser dig til at det skal gå hurtigt over, jo mere kan det være med til at forlænge din helingsproces. Derfor er jeg som stressrådgiver blandt andet optaget af, hvordan du kan skærme dig selv mest muligt fra PRES i en periode.
For det første er der presset, der kommer fra din omverden. Fra din arbejdsplads, dit jobcenter, din partner og omgangskreds. Her vil det ofte være svært at blive skærmet helt. Men du kan sørge for dels at lave en aftale med din arbejdsplads om at du får så meget ro som muligt undervejs i din sygemelding. Ligeledes foreslår jeg at du laver en aftale med din partner om at han/hun, i en periode, tager mere over i forhold til de hjemlige pligter. Det er helt normalt som sygemeldt med stress at dagligdags aktiviteter så som at købe ind, hente børn eller lave mad, opleves som uoverskuelige.
For det andet, er der det pres, der kommer fra dig selv. I virkeligheden, er det dét pres, de fleste kæmper mest med.
Noget af det bedste du kan gøre for dig selv, er at ”gå med” og øve dig på at acceptere din situation frem for at kæmpe imod den.
Men hvordan accepterer jeg min situation i praksis? tænker du sikkert.
Et udtryk for accept af din situation kan f.eks. være at give dig selv lov til er at hvile, restituere og slappe af så meget som overhovedet muligt. RO er lige præcis det, der skal til for at du bliver rask. Så når du har mest lyst til at lægge dig ned og se tv-serier, pakke dig ind i et tæppe og sige nej til et familiearrangement, så giv dig selv lov til det.
Et andet udtryk for accept er at sætte alle projekter på pause, og i den grad skrue ned for aktivitets- og ambitionsniveauet. Alt hvad der ikke er nødvendigt at tage hånd om for at få hverdagen til at hænge sammen, skal udsættes til senere.
En tredje ting er ”at lægge arm med djævlen på skulderen”.
Det vil sige, den lille del af dig, der fortæller dig at:
Det er helt forkert det du har gang i.
Du er doven og egoistisk.
Nu må du da snart til at komme i gang.
Hvor længe skal det her blive ved?
Du skal tage dig sammen og se at komme i gang.
Hvornår er jeg KLAR til at starte på arbejde igen?
På et tidspunkt, når du begynder at mærke den første fremgang, sker der ofte det, at du bliver så glad for det, at du begynder at skrue op for blusset, og får lyst til at gøre som du gjorde før din sygemelding. Her kan du komme til at overforbruge af det begyndende overskud der er på vej. Så selv om det eneste du ønsker er ”at få dig selv tilbage igen”, så er det for tidligt at handle som om du er klar og rask igen.
Tidspunktet for hvornår du er klar til at vende tilbage på din arbejdsplads, vil blandt andet komme an på hvor hårdt du er ramt af stress, hvilken rådgivning du har fået undervejs i din sygemelding, og hvordan din bedringsproces er forløbet. Jeg vil anbefale, at det er en beslutning du tager i samarbejde med din læge, arbejdsgiver og stressrådgiver eller psykolog.
For at få en ide om hvornår du er klar til at starte op i arbejde, kan du tage udgangspunkt i dine stress symptomer. De stress symptomer jeg ofte ser hos sygemeldte med stress, er:
- Dårlig søvnkvalitet, og en deraf følgende stor træthed.
- Uro i kroppen og rastløshed.
- Svært ved at holde fokus/koncentration, taber tråden i samtaler og glemmer ting.
- Følelsesmæssigt ramt og har let til tårer og/eller er opfarende og aggressiv.
- Kan ikke rumme at være social.
- Hovedpine, mavepine, trykken for ørene, hjertebanken.
Når du er klar til at starte op i arbejde, vil du opleve at de ovenstående stress symptomer er aftagende, og forekommer mere og mere sjældent. Mange gange er det hukommelses- og koncentrationsproblemerne der tager længst tid om at blive bedre.
Har du brug for hjælp i overgangen fra en stress sygemelding til at blive rask? Læs mere her om online kurset “Sygemeldt med stress – kom videre”.