Læs med i denne artikel om hvorfor du skal tage dig den tid, der skal til for at komme dig over stress.
Det er nemt at være bagklog.
Men.
Jeg har talt med 100-vis af stressramte i de sidste 5 år. Og jeg oplever, at der er faldgruber, der – desværre – går igen hos mange.
Faldgruber, der forlænger en stress sygemelding unødvendigt.
Det er ærgerligt, for i mange tilfælde kan det undgås.
Hvis det f.eks. er første gang, at du er sygemeldt med stress, kan det af gode grunde være svært at vide, hvad du går ind til.
Derfor låner jeg dig lidt af min erfaring i denne email.
Erfaring, der kan spare dig tid, kræfter og frustrationer!
Som stressramt gennemgår du 4 stressfaser i løbet af en sygemelding.
Det er individuelt, hvor lang tid du bruger i hver fase.
Det er vigtigt, at du er klar over, hvilken stressfase, du er i lige nu. Så du kan sætte ind med de rette tiltag.
Og vigtigst af alt. Så du ikke går videre til en ny stressfase før du er klar til det.
Så spænd læsebrillen, og læs med her:
1. stressfase
Her er du ny-sygemeldt.
Denne fase er den mest ubehagelige.
De fleste oplever mange, svære stress symptomer i denne fase og har det generelt rigtig skidt. Måske sover du meget dårligt. Er svimmel. Har stor uro i kroppen og kan ikke finde ro nogen steder. Og samtidig kæmper du med 1000-vis af tanker og følelser.
Du bruger typisk meget energi på at ”lande i stressland”. Det vil sige at finde accept og fred med, at du er sygemeldt. For mange er det en helt uvant situation ikke at skulle på arbejde. Og at kommunikere med et jobcenter og gå løbende til læge.
Det bedste du kan gøre, er, at være 100% sygemeldt i denne fase. Og samtidig få professionel, individuel hjælp. Læs mere her om individuel stressrådgivning >
2. stressfase:
Du bevæger dig over i stressfase 2, når du begynder at opleve en gradvis bedring.
Det vil sige, du har en oplevelse af, at nu begynder det at gå lidt fremad. Typisk er den værste uro i kroppen væk. Men du er stadig meget træt og udmattet.
Der er både gode og dårlige dage.
Når du er her, går det op og ned. Din bedringskurve vil ikke være én lang opadgående kurve. Det vil være som bølger, der går op og ned.
De fleste undervurderer, hvor “godt” de har det i denne fase. Mange tror, det går meget bedre end det gør, og skruer alt for hurtigt op for aktivitets- og ambitionsniveauet.
En god tommelfinger-regel er, at du har langt mindre energi end du tror.
3. stressfase:
I stressfase 3 trykker du på ”jeg er klar til at starte i arbejde igen” -knappen.
Jeg oplever desværre, at alt for mange stressramte går videre til stress fase 3 for tidligt.
Hvis du er i tvivl om du er klar til at trykke på “opstarts”-knappen, er det sikkert tid til at trykke på bremsen i stedet.
Det er – forenklet sagt – dine stress symptomer, der fortæller hvornår du helbredsmæssigt er klar til at starte med at arbejde delvist igen.
I 3. stressfase har du langt flere gode dage end dårlige.
Du mærker energi igen hver dag.
Hvis du f.eks. har haft søvnproblemer, så sover du godt nu. Det vil sige, at du sover 7-9 timer om natten uden afbrydelser langt de fleste nætter.
Hvis du f.eks. har døjet med svimmelhed, så er du ikke længere svimmel i denne fase.
I denne 3. stressfase trapper du gradvist op i arbejde igen. Typisk over en periode på 3-6 måneder.
4. stressfase:
Her trykker du ”raskmeldings” – knappen.
Du er tilbage på fuld tid. Eller på det timetal, der passer bedst til dig nu.
Det at være rask ifølge systemet er ikke altid det samme som at være helbredsmæssigt 100% rask. Derfor er det ikke sikkert, at du er 100% stressfri når du raskmelder dig. Og du kan sagtens fortsat have nedsat energi i lang tid fremover.
Husk
Du bliver ikke rask af at skynde dig igennem stress. Eller af at tage dig sammen.
Tværtimod.
Hvis du har indflydelse på, hvornår du går videre til en ny stress fase, så brug den.
Og lov mig, at du ikke går hurtigere frem end du er klar til.
Hvis du er i tvivl om du er klar til at gå videre til næste stress fase. Så er du højst sandsynligt ikke klar.