Denne artikel er til dig som er leder eller medarbejder, og som gerne vil blive klogere på hvad arbejdsrelateret stress er, og hvordan du bedst håndterer det.
Mange af de stressramte jeg møder i min praksis er ramt af arbejdsrelateret stress. Det vil sige at den primære årsag til, at de har fået stress ligger på deres arbejdsplads.
Nogle gange er det faktisk først i et stresscoachingforløb, at det virkelig går op for en klient, hvad det vil sige at have arbejdsrelateret stress, hvilket som regel kommer som en kæmpe lettelse og oftest i sig selv er med til at fremme en bedringsproces.
De fleste stressramte jeg møder i min praksis er vant til at kigge indad og reflektere over deres egen andel i hvorfor de har fået stress. Det er til gengæld ofte langt sværere at skubbe ansvaret fra sig og placere det der, hvor det rent faktisk hører hjemme. Ikke desto mindre er det lige præcis det, der skal til når det handler om arbejdsrelateret stress.
Hvilke faktorer kan give arbejdsrelateret stress?
De faktorer, der fører til arbejdsrelateret stress er karakteriseret ved, at det er nogle du som medarbejder ikke selv bestemmer over, da det er din leder og arbejdsplads der et langt stykke hen ad vejen definerer dine arbejdsvilkår. Her får du nogle eksempler på hyppige faktorer, der kan give arbejdsrelateret stress. Fælles for dem alle er, at det er din arbejdsplads og ledelse, der har ansvar for dem.
✔ At din arbejdsplads gennemgår flere og hyppige omorganiseringer, forandringsprocesser eller fyringsrunder. Det stiller store krav til medarbejderes evne til omstilling. Og så skaber det uvished og uforudsigelighed hvilket ofte vil slide i længden.
✔ At du ofte bliver målt på din arbejdsindsats, resultater og præstationer, og at arbejdsmiljøet generelt er præget af at skabe resultater, være effektivt, køre i et højt tempo og præget af mange deadlines. Og hvor der som konsekvens af det ikke er fokus på eller tid til, i perioder, at kunne nedsætte arbejdstempoet, nyde, grine eller være social med kolleger.
✔ At du ofte bliver afbrudt i løbet af din arbejdsdag.
✔ At der er meget og ufrivillig støj på din arbejdsplads.
✔ At du konsekvent over lang tid har flere arbejdsopgaver end du reelt har tid og kræfter til. På den måde vil du have oplevelsen af hele tiden at være bagud, og hvis du er en pligtopfyldende og engageret medarbejder, vil du sikkert forsøge at indhente det om aftenen, i weekender og i ferier. Dette vil samtidig gøre et indhug i din vigtige fritid hvor du ellers ville lade op, slappe af, dyrke motion og være social – og netop opbygge din buffer mod stress.
✔ At din arbejdsfunktion har forandret sig så det job du oprindeligt sagde “ja” til, reelt er et andet i dag. Det kan f.eks. gøre at du mangler kompetencer til at klare jobbet godt, føler dig utilstrækkelig eller at du ikke længere synes det er sjovt at gå på arbejde.
✔ At du får en ny chef, der har en anden tilgang til ledelse end din forrige chef.
✔ Hvis din nuværende chef selv er stressramt uden at være klar over det eller at gøre noget ved det.
Ved arbejdsrelateret stress skal du som stressramt være særligt obs på:
Som stressramt er det nærliggende at du kommer til at påtage dig hele skylden eller ansvaret for at du har fået stress. Det kan være at du tænker, at hvis bare jeg lige havde anstrengt mig lidt mere, eller gjort det eller det anerledes, så ville jeg ikke have fået stress.
Men virkeligheden er, at det aldrig alene er din skyld/dit ansvar når vilkår på dit arbejde skaber stress. Og lige meget, hvor meget du havde anstrengt dig eller taget dig yderligere sammen, så ville det højst sandsynlig ikke have gjort den store forskel.
Arbejdsrelateret stress er først og fremmest et ledelsesansvar, og du skal som stressramt medarbejder, være særligt opmærksom på hvis din leder eller hvis du selv italesætter årsagen til at du har fået stress som noget der handler om dit privatliv eller at du f.eks. har svært ved at sige fra eller er perfektionist eller har lavt selvværd. Det kan sagtens være at ting, der er sket i dit privatliv eller det faktum at du sætter høje krav til dig selv har været ”dråben i bægeret”. Men når der er tale om arbejdsrelateret stress, så er det vigtigt at holde fokus på, at det først og fremmest er det, der er årsagen, og ikke alt muligt andet.
Ved arbejdsrelateret stress skal du som leder være særligt obs på:
Din kommunikation med den stressramte medarbejder, med de øvrige medarbejdere og med ledelsen opadtil er nok noget nær det allervigtigste du kan have fokus på.
Meld klart ud, både i forhold til den stressramte medarbejder og dine øvrige medarbejdere. Selv om du sidder i en situation, hvor du ikke kan ændre på de vilkår, der skaber stress i din afdeling, så italesæt det. Sig højt, at du godt ved at det og det og det er stressfaktorer, og at det er problematisk. Men at du som situationen er i øjeblikket, ikke har mulighed for at ændre på det.
Sørg for at opsøge viden om stress og at du passer på dig selv som leder. Når du har en eller flere medarbejdere der er ramt af stress, påvirker det uundgåeligt resten af afdelingen. I har færre ressourcer at trække på når der er sygemeldinger i en afdeling, og stress har desværre en tendens til at ”smitte”. Så vær ekstra opmærksom på dem, der er raske og tilbage i afdelingen. Tag aktivt stilling til og omprioritér løsningen af arbejdsopgaverne i afdelingen, mens I er færre om at varetage opgaverne.
Kæmp for din afdeling og medarbejdere opadtil. Kommunikér hvad der er problemet og hvad du og din afdeling har brug for. Det er ikke sikkert det bliver imødekommet, men du har i det mindste givet udtryk for det, frem for at ignorere det.
Hvordan håndteres arbejdsrelateret stress bedst muligt?
Helt grundlæggende mener jeg ikke, at man alene kan kurere arbejdsrelateret stress med at give medarbejdere kurser i for eksempel mindfulness eller i at ruste dem til at blive mere robuste. Det kan faktisk være med til at maskere den egentlige årsag til, at folk rammes af stress på en arbejdsplads.
Det der skal til er en ledelse, der tydeligt italesætter og forstår hvilke faktorer, der skaber stress, og tager ansvar for dem. At ledelsen tager hånd om og forsøger at lave ændringer, der mindsker stress i en afdeling. Og at arbejdsrelateret stress først og fremmest ses som et kollektivt problem, og at løsningen på arbejdsrelateret stress også skal findes kollektivt, og ikke individuelt hos den enkelte medarbejder.
Hvad skal jeg gøre hvis jeg er ramt af arbejdsrelateret stress?
Alt afhængigt af hvor alvorligt du er ramt, vil du muligvis være sygemeldt i en periode. Så længe du er sygemeldt med stress, handler det om at du får så meget ro og hvile som muligt for at reducere din stress symptomer. Og at du fratages det fulde ansvar for dine arbejdsopgaver så længe du er væk fra arbejdspladsen.
Når du begynder at få det bedre og skal til at genoptage dit arbejde, er det nærliggende at få tanker så som:
✔ Hvordan skal jeg takle at vende tilbage på min arbejdsplads, når det var den, der gav mig stress?
✔ Er det i det hele taget den rigtige arbejdsplads for mig at vende tilbage på?
Det er vigtige spørgsmål at tage stilling til, og der findes ikke entydige svar på dem. Lidt firkantet sagt, kan man sige at hvis de faktorer, der gav dig stress, ikke har ændret sig overhovedet, så vil de sikkert give dig stress igen, og dermed vil det næppe være en god idé at vende tilbage til arbejdspladsen igen.
Omvendt ser jeg heldigvis oftest, at arbejdspladser og ledere er imødekommende og gerne vil strække sig for at imødekomme dine behov, både i fasen mens du gradvist trapper op i tid på dit arbejde, og i fasen efterfølgende hvor du er tilbage på fuld tid. Men det kræver at du som medarbejder er helt tydelig omkring hvad du har brug for, og at du har været i dialog med din leder om det inden din opstart i arbejde. Og så naturligvis at dine behov bliver imødekommet. Hvis dette er tilfældet, vil det mange gange være det mest fordelagtige at vende tilbage til en kendt arbejdsplads, i stedet for at søge et nyt arbejde. Både fordi det kan være svært at regne ud på forhånd, hvordan du vil have det med at vende tilbage når du får dine nye vilkår imødekommet. Og dels fordi det som regel kræver færre ressourcer fra dig at vende tilbage til noget kendt, fremfor at starte op på en ny arbejdsplads.