Anne deltog i et individuelt stressforløb hos mig i starten af 2014. Jeg talte med hende noget tid efter hun afsluttede forløbet for at høre hvordan hun havde det.
Anne har givet mig lov til at fortælle et udpluk af hendes historie om at gå fra at være stressramt til at blive stressfri. Du kan bl.a. læse om, hvad hun gjorde for at blive stressfri, og hvilke beslutninger hun tog på vejen dertil.
Hvordan var dit familie- og arbejdsliv da du fik stress?
Vi havde 2 små børn, og samtidig havde min mand og jeg begge godt gang i arbejdslivet og karrieren. Vi var pressede tidsmæssigt, og det var svært at finde tilstrækkeligt med overskud til vores piger og være nærværende tilstede for dem. Vi følte vi sad i et hamsterhjul, og begyndte at spørge os selv: “Er det, det her vi vil resten af livet? Er det sådan vi gerne vil være forældre?”
På papiret havde jeg et rigtig godt job. Jeg havde fleksibilitet, god løn og trygge rammer, der rationelt set passede godt sammen med et familieliv. Alligevel trivedes jeg slet ikke, og jeg kan se nu, at jeg i en periode på flere år havde vænnet mig til at undertrykke min krops signaler.
Hvad skete der, da du fik stress?
I starten gav det slet ikke mening i mit hoved. Der var jo ingen, der havde tvunget mig til noget hverken privat eller på jobbet. Og det var ikke fordi jeg var tidspresset eller overbelastet på mit arbejde. Men jeg havde, uden at ville se det i øjnene, været rigtig ulykkelig i lang tid på mit arbejde. Og samtidig turde jeg ikke springe fra. I stedet blev det min krop, der sagde fra for mig, og jeg blev sygemeldt med stress.
Hvilke stress-symptomer havde du?
Jeg havde hjertebanken, og kunne ikke sove om natten. Jeg kunne ikke finde ro og spekulerede uafbrudt. Lige så snart jeg lagde mig i seng og lå i mørket, kørte tankerne afsted med mig. Jeg kunne ikke få tankerne til at stoppe, og blev til sidst helt angst for om det nogensinde ville ændre sig. Om dagen var jeg så udmattet at jeg mest lå på sofaen.
Angsten for det uvisse var skræmmende. Og jeg følte samtidig, at det var et nederlag at jeg ikke havde kunnet klare mit arbejdsliv, og finde ud af at løse det selv.
Hvad har du lært af at have stress?
Det var først da jeg gik i et stressforløb hos Stine, at jeg blev klar over, at jeg havde haft stress-symptomer i årevis. Jeg fik sat ord på, at det var stress det handlede om. Nu kunne jeg forholde mig til det, og jeg lærte, hvad jeg kunne gøre for at komme fri af stress. Jeg fandt også ud af, at stress ikke nødvendigvis handler om at have for travlt på jobbet.
Det hjalp mig desuden meget at komme nærmere, hvilke værdier der er vigtige for mig. At det er nærhed, familien og balance, der betyder noget. Jeg er desuden blevet klar over, hvad jeg kan klare arbejdsmæssigt, og hvad jeg ikke længere vil være med til. Selv om jeg endnu ikke ved præcis, hvad jeg vil arbejde med fremadrettet, så lytter jeg til min krop nu, og famler mig ikke rundt i blinde på samme måde. Det er blevet okay for mig at stille krav og være kritisk. Nu ved jeg, at jeg er nødt til at have mig selv med fra starten i mit næste arbejde.
Hvilke overvejelser gjorde I før I valgte at lægge jeres liv om?
Vi ønskede at skabe et liv, hvor vi kunne arbejde mindre, og selv kunne vælge til og fra. Vi ville have noget mere frihed, og at det ikke var økonomien, der betød at vi skulle knokle derud af. Min mand og jeg har været på Bornholm på ferie mange gange og har altid holdt af roen og naturen herovre. Derfor faldt valget på at prøve at bo herovre.
Vi var samtidigt indstillede på, at for at få det liv vi drømte om, måtte vi lave nogle ændringer. Min mand har sagt farvel til et fast karrierejob og goddag til en mere usikker økonomi. Han arbejder nu freelance 2 dage om ugen i København. Til gengæld har vi ikke længere tårnhøje udgifter i form af hus i Charlottenlund og sommerhus. Her behøver vi ikke at tjene ret meget, og vi har et stort rådighedsbeløb.
Derfor besluttede vi at prøve at bo her på Bornholm i 1 år, og lovede hinanden at vi ville flytte tilbage, hvis det ikke gik.
Hvordan har du og din familie det idag på Bornholm?
Det har indtil nu været lige så godt, som vi forventede. Vi er kommet tættere sammen som familie, og min mand har f.eks. tid til at aflevere og hente pigerne. Pigerne er mindre i institution, og der er ingen stress og jag længere. Der er kommet meget mere nærhed med hinanden, og samtidig bor vi et meget smukt sted.
Jeg er selv blevet helt stressfri, og har det rigtig godt for første gang i flere år. Jeg føler at vi har investeret i familien og i vores forhold. Set i bakspejlet følte vi ikke, at vi havde så meget at miste. Alle var jo påvirkede af, at jeg havde det så dårligt.
Lige nu leder jeg efter et deltidsarbejde, og det har ikke været helt let at finde ind til nu. Men heldigvis er vi ikke længere økonomisk afhængige af min indtægt, så jeg kan vente med at tage et arbejde til jeg finder det rette. Vi har boet her siden slutningen af april 2014, og har nu besluttet os for at slå rødder herovre og har netop købt et hus.