Hej Stine,
Jeg har nu været sygemeldt i et år med stress og depression, og har mistet mit arbejde i forbindelse med min sygemelding.
Når jeg kigger på årsagerne til at jeg er gået ned med stress, og f.eks. skriver min historie ned om hvad der er sket i mit voksne liv, så synes jeg det giver meget god mening, at jeg er gået ned, og kan godt – kortvarigt – acceptere det.
Men når jeg så tænker efter, så kommer der tanker som f.eks.: ”Var det bare det?!! Det er da slet ikke nok”.
Jeg kæmper med at acceptere min situation. Jeg tænker også meget over om andre synes det jeg har været igennem er tilstrækkeligt til at være sygemeldt? Altså hvad andre tænker om min situation, og om de mon synes jeg er en social taber.
Hvordan kommer jeg videre? Hvordan bliver jeg bedre til at holde fast i accepten af at der er en god grund til at jeg er sygemeldt.
Lige nu er jeg i praktik 16 timer om ugen. Men betyder det, at jeg er mærket for livet, og kan jeg komme i arbejde igen?
Venlig hilsen Ulla
Kære Ulla,
Mange tak dine spørgsmål i brevkassen. Jeg får ofte lignende spørgsmål fra stressklienter, så der vil uden tvivl være andre mennesker, der kan nikke genkendende til det du beskriver omkring din situation. Så du er – selv om det måske er en lille trøst – på ingen måde alene om at have det på denne måde.
Accept af stress og livskriser
De svære ting vi som mennesker kommer ud for i livet, giver ikke altid mening. Tværtimod, kan det føles dybt meningsløst og forkert. Det er fuldstændig menneskeligt og okay at have det på den måde, når en eller flere hændelser rammer. Mange bliver kastet ud i en større livskrise, og nogengange også en depression på grund af det.
Det er min erfaring, at det er vigtigt at lære hvordan du giver plads til ALLE svære følelser som f.eks. vrede, afmagt og sorg. Ligesom det er vigtigt at arbejde med at forløse dem. Det at sætte ord på følelserne, BÅDE ved at skrive dem ned. (Du får en øvelse til det lidt længere nede i mit svar). OG især ved at sætte ord på følelserne overfor et menneske, der er tilstede og som lytter helhjertet, er med til at fortynde følelserne så de fylder mindre.
Uforløste og undertrykte følelser er som indre energi-sugere. Du bruger – ubevidst – en hel masse energi på at holde dem nede, gøre dem forkerte og undgå dem. Energi som du ellers kunne bruge på at finde nye veje i livet, og få det bedste ud af dit liv fremadrettet.
Selv om jeg i dag hjælper mange mennesker igennem livskriser og svære oplevelser. Så taler jeg OGSÅ ud fra min egen erfaring når jeg skriver om accept. Det tog mig selv rigtig mange år at lære at acceptere, give plads til og forløse svære følelser. Især i slutningen af mine 20’ere og ind til et godt stykke på den anden side af 30 år, føltes mit liv som en tåge. Jeg kunne ikke se nogen positiv vej for mig selv. Jeg vidste ikke hvad jeg ville rent arbejdsmæssigt, og søgte i øst og vest. Og jeg følte mig utrolig ensom og alene følelsesmæssigt og relationelt.
Jeg ved der er en vej igennem tågen. Og at arbejde med accept er et godt sted at starte.
Hvorfor er accept så vigtigt?
Accept er ikke bare noget du gør én gang for alle. Det er en proces, hvor du langsomt – skridt for skridt – arbejder hen imod at finde mere og mere fred med at være dér, hvor du er.
Hvor forkert, fastlåst, uretfærdigt og svært det end føles lige nu.
Min tidligere underviser Debbie Ford, sagde igen og igen:
“What you resist, persists”.
Altså dét du har modstand på, insisterer på at være der.
Og der var en god grund til at hun sagde det ofte. For som mennesker har vi en indbygget mekanisme i os, der gerne vil undgå følelsesmæssig smerte.
Selv om vi kan forsøge at dække det til, fornægte det og gå uden om dét, der føles svært. Så får det det ikke til at forsvinde.
Du kan fornægte noget, der føles svært på mange måder.
Med mad, kaffe, alkohol, cigaretter, sport, arbejde…
Og fornægtelse er også at have tanker à la:
Det er jo ikke så slemt som det virker til.
Nu må jeg lige tage mig sammen!
Der er mange der har det meget værre end mig, så nu må jeg lige fokusere på alt det jeg kan være taknemmelig for.
Er jeg mærket for livet? Og kan jeg komme i arbejde igen?
… spørger du.
Jeg vil derfor opfordre dig til at have dit fokus på de ting jeg har beskrevet her i artiklen omkring accept, og så vente med at tage store beslutninger omkring dit arbejdsliv, før du har fået det bedre.
Andet du kan gøre for at arbejde med accept af stress:
For at hjælpe accepten yderligere på vej, vil jeg foreslå dig at:
✿ Bede om og opsøge hjælp. De ting jeg har beskrevet i øvelsen ovenfor er bestemt ikke nemt og oftest noget jeg anbefaler at man får professionel hjælp til.
✿ Undgå at være alene med det. De fleste deltagere i mit online kursus Sygemeldt med stress, kom videre melder tilbage, at noget af det mest helende de har oplevet ved at deltage, faktisk er at de oplever ikke at være alene med deres følelser og tanker. Og at der er mange andre, der oplever noget der ligner deres egen situation. Der er desværre stadig meget tabu og skam omkring det at være sygemeldt.
Bedste hilsner fra Stine